top of page

Opstartsfase

Projektbeskrivelse
I denne indledende fase præciseres det konkrete behov for brandrådgivning. Der udarbejdes en vejledende projektbeskrivelse, som oftest er opdelt på delaktiviteter og som giver et overblik over alle faser i projektet fra projekt, over tilladelser til udførelse og afslutning.
Det vurderes om der er brug for inddragelse af eksterne specialister eller samarbejdspartnere for at kunne løse særligt specialiserede /komplicerede dele af projektet.
Opstart brandrådgivning
Ved opstart indhentes alt tilgængeligt og relevant materiale om eksisterende forhold fra myndigheder og andre parter, såsom arkitekter og ingeniører, som måske i forvejen arbejder på opgaven.
Det er vigtigt at opgaveløsningen tager udgangspunkt i så præcist og dækkende et grundlag som muligt. Det viser sig ofte nødvendigt at søge supplerende information for at gøre grundlaget komplet og skabe betingelser for en effektiv afvikling af projektet efterfølgende.
Fasens leverancer:
-
Projektbeskrivelse
-
Projektgrundlag
-
Afklaringsliste opstart
-
Rådgiveraftale
-
Proces- og tidsplan

Projekteringsfase
Dialog med interessenter
En effektiv rådgivningsproces kræver en åben, styret og effektiv dialog med projektets interessenter. Derfor skal alle interessenter identificeres og i nødvendigt omfang involveres i projektet allerede fra begyndelsen.
Dette sikrer, at al relevant og tilgængelig viden om projektet bringes ind i opgaveløsningen. På den måde bliver alle parter gjort bekendt med og kan tage hensyn til de brandmæssige forhold, som skal indarbejdes.
Projektering
Mens brandkrav identificeres og findes løsninger på de brandtekniske forhold, opbygges en gradvist mere og mere detaljeret brandteknisk dokumentation, herunder brandstrategier og brandplaner.
Dokumentationen bliver det brandmæssige grundlag, under hvilken som bygningen efterfølgende først skal bygges og dernæst anvendes efter.
Det sikres at alle forstår brandsikringen på samme måde, så de valgte løsninger bliver effektivt indarbejdet projektet.
Fasens leverancer:
-
Brandstrategi
-
Brandplaner
-
Kontrolplaner
-
Kontrolrapport design
-
Indsatstaktik
-
Projektplan (omfang, tid, økonomi)


Myndighedsfase

Indledende myndighedsdialog
På det brandmæssige område har den certificerede brandrådgiver ansvaret for at brandsikkerhed lever op til lovgivning og myndighederne forholder sig dermed som udgangspunkt alene til de overordnede forhold.
Det anbefales altid at indlede dialog med de stedlige byggemyndigheder og beredskaber for overordnet at sikre overensstemmelse med relevante, planmæssige regler.
I samme forbindelse kan der afstemmes gensidige forventninger til myndighedsprocessens forløb, herunder forventninger til tid og omfang.
Myndighedsbehandling
Myndighedernes opgave er blandt andet at sikre, at al nødvendig dokumentation for opfyldelse af relevante brandkrav – svarende til den påtænkte anvendelse af bygningen – er besvaret og indarbejdet i den brandmæssige dokumentation.
Som en del af myndighedsbehandlingen er der ofte en løbende dialog omkring de konkrete forhold og løsninger.
Dette sikrer, at der, alt andet lige, vil være færre eller slet ingen supplerende krav til opfølgning i Byggetilladelsen, ofte kaldet 'At-punkter'.
Fasens leverancer:
-
Forhåndsdialog
-
Beredskabsdialog
-
Andragende
-
Byggetilladelse
-
Forventningsafstemning

Udførelses- og kontrolfase
Byggetilladelse og byggestart
Efter myndighedernes gennemgang af det fremsendte projektmateriale udstedes en byggetilladelse, som formelt giver ansøger tilladelse til igangsætning af byggearbejderne.
Parallelt hermed foregår en detailprojektering af de forskellige brandmæssige bygningsdele og anlæg (på basis af bl.a. brandstrategi og brandplaner), som grundlag for den efterfølgende udførelse på byggepladsen.
Grundet eventuel ressource knaphed hos myndigheder kan en vis ventetid på sagsbehandling og dermed byggetilladelse forekomme.
Brandteknisk kontrol og udførelse
Mens udførelsen af byggeriet skrider frem, indsamles løbende dokumentation for at udførelsen sker iht. de brandtekniske principper og tegninger, som har dannet grundlag for byggetilladelse.
Dette kontrolarbejde er afgørende for efterfølgende at kunne dokumentere, hvordan byggeriet reelt blev opført og hvordan at alle relevante brandkrav blev opfyldt.
Der forekommer ofte projektmæssige ændringer og det skal naturligvis sikres, at disse også lever op til relevante brandkrav således at brandsikringsniveauet bliver som krævet.

Fasens leverancer:
-
Byggestart
-
Opfølgning på byggetilladelse
-
Løbende brandteknisk afklaring
-
Opfølgning (tid og økonomi)
-
Kontrolrapport (projektering og udførelse)
-
Projektplan (omfang, tid, økonomi)

Afslutningsfase

Brandteknisk dokumentation samles
Under færdiggørelse af byggearbejder indsamles kontroldokumentation fra de respektive projekterende og udførende og det sikres at det udførte lever op til relevante brandmæssige krav, som formuleret i bl.a. brandstrategi, brandplaner og byggetilladelse.
De udførende assisteres i nødvendigt omfang med at forstå og udføre kontrolrapporter m.m.
Denne sikring af fuld overensstemmelse er vigtig for at kunne færdiggøre myndighedsbehandlingen og opnå tilladelse til ibrugtagning, som ønsket eller planlagt.
Sluterklæring og ibrugtagning
Afslutningsvist indsamles al brandteknisk dokumentation, herunder fra udførelsen, fra eksterne afprøvninger af anlæg og fra andre, separate godkendelser.
Sammen med et opdateret, brandteknisk projekt, med As-built brandplaner og brandstrategi, kan der nu udarbejdes og indsendes en sluterklæring, som samlet godtgør at alle relevante brandkrav er opfyldt.
Med indsendelse af denne erklæring ansøges samtidig om Ibrugtagningstilladelse, som giver tilladelse til at anvende bygningen iht. det ansøgte.
Fasens leverancer:
-
As-built dokumenter
-
Gennemgang af kontrolrapporter
-
Sluterklæringer
-
Ibrugtagningstilladelse
-
Eksterne godkendelser

bottom of page